www.tv-midtsjælland.dk

Kurt Olsen belysning viser efterårets lamper frem fra Louis Poulsen

07-10-2018

LOUIS POULSEN FEJRER 60-ÅRET FOR POUL HENNINGSENS IKONER

Kurt Olsen belysning i Ringsted er nu klar til at vise de mange flotte lamper frem fra Louis Poulsen. Butikken har fået et løft så alle lamper fra Louis Poulsen vises bedre frem fortæller Tina Olsen til tv-midtsjælland.dk

For seks årtier siden, i 1958, redefinerede Poul Henningsen, den store pioner inden for lysdesign, moderne belysning med tre revolutionerende former: PH Artichoke, PH 5 og PH Snowball. Louis Poulsen fejrer i år Poul Henningsens bidrag til designhistorien med flere specialudgaver: PH Artichoke i messing samt PH 5 og PH 5 Mini i kobber.

I 2018 fejrer vi, at PH Artichoke og PH 5 i seks årtier har transformeret rum med deres gennemtænkte belysning og skulpturelle formsprog. PH Snowball har også eksisteret siden 1958, hvor den blev udstillet ved siden af PH 5 på Kunstindustrimuseet. Det var dog først i 1983, at PH Snowball for alvor fik den opmærksomhed, den fortjente, og blev sat i produktion. I dag har alle tre design status af ikoner i Louis Poulsen-kollektionen, og PH Snowball er i tråd med sit navn stadig tilgængelig i klassisk hvid.

"1958 var et utroligt år for design og arkitektur verdenen over – ikke mindst i Danmark," siger Rasmus Markholt, produkt- og designchef hos Louis Poulsen. "Der må have været noget i vandet: Arne Jacobsen skabte for eksempel en række designikoner til sit mesterværk SAS Royal Hotel i København. Og Poul Henningsen oplyste verden med tre helt enestående pendelkoncepter. Hans tanker om, hvordan design former lys har præget generationer af lysdesignere – og Louis Poulsens historie. Så vi er beærede over at have denne mulighed for at vise, hvor relevante hans inspirerende, organiske former fortsætter med at være i den moderne verden."

Nutidens interiør fokuserer i stigende grad på at skabe en varm, menneskelig atmosfære, og de nye udgaver i metal tilfører præcis den rette stemning, visuelle appel og tidløse elegance. 

NYHED: PH Artichoke i børstet messing

Den legendariske PH Artichoke blev i 1958 designet til den modernistiske restaurant Langelinie Pavillonen i København i 1958, hvor den hænger den dag i dag, og man har siden kunnet finde den i både offentlige og private rum i hele verden. Det skulpturelle design får et nyt udtryk, hver gang lampen skifter finish, samtidig med at lampen med sin unikke naturinspirerede form tilfører atmosfære til ethvert klassisk eller moderne interiør.

PH Artichoke lanceres nu i børstet messing, en finish, som ellers kun har været tilgængelig i særlige skræddersyede versioner. Den elegante finish giver den velkendte form et friskt touch og inviterer klassikeren ind i en bredere vifte af interiører. Uanset om PH Artichoke hænger i entréer, spise- og opholdsstuer, soveværelser eller i et privat arbejdsrum, skaber den en på én gang dristig og menneskelig effekt, samtidig med at den tilpasser sig de forskellige miljøer. 

"I løbet af sine 60 år er PH Artichoke blevet fremstillet i utallige nuancer og i flere forskellige metaller, og vi er glade for, at vi nu kan præsentere denne organiske, naturinspirerede form i børstet messing," siger Rasmus Markholt. "Der er en varme og taktilitet over PH Artichokes finish, som vil gøre den en yderst velkommen tilføjelse til private rum, hvor den får mulighed for at vise en blødere side af sig selv." 

Lyskilden er skjult bag 72 blade, som ligger i lag og skaber et blødt, blændfrit lys. Udgaven i messing vil være tilgængelig i alle størrelser.

PH Artichoke i børstet messing kommer på markedet i september 2018.

På denne specialudgave, der udelukkende er tilgængelig i 2018, vil PH's underskrift – PH Artichoke – 1958-2018 – Anniversary Edition samt et unikt nummer være indgraveret. Fra 2019 leveres PH Artichoke uden denne jubilæumsindgravering.

NYHED: PH 5 og PH 5 Mini i kobber 

Seks årtier efter sin lancering er PH 5 stadig det bedst sælgende design i Louis Poulsens portefølje. For at fejre årsdagen for denne populære pendel lancerer Louis Poulsen nu PH 5 og den mindre variant PH 5 Mini i særlige jubilæumsudgaver med skærme af kobber og skærme i hvid. 

Den nye kombination af metal og hvid fremhæver Henningsens design med det karakteristiske treskærmssystem og tilføjer ny dynamik til en af hans mest anerkendte former med de spejllignende kobberskærme, der reflekterer deres omgivelser. Denne nye æstetik åbner desuden op for nye dekorative muligheder i en allerede omfattende vifte af farve- og finishvarianter. 

De nye versioner af PH 5 og PH 5 Mini skaber et varmt, indbydende og naturligt miljø og passer dermed perfekt ind i tidens aktuelle indretningstrends, hvor naturens nuancer har fået en fremtrædende plads. Lampernes visuelle udtryk stemmer fuldstændigt overens med Poul Henningsens primære mål om at forme lys, der skaber varme til rum og mennesker. 

Når PH 5 og PH 5 Mini er slukkede, tilfører de skulpturel elegance til både intime opholdsrum og samlingspunkter som køkken og spisestue. Og når de er tændte, giver de et blødt, blændfrit LED-lys med ekstra glød takket være kobberet. Som altid er designet fantastisk – og så kompakt, at der let kan sættes flere lamper op ved siden af hinanden.

PH 5 og PH 5 Mini i kobber og hvid er tilgængelige fra september 2018.

Om Poul Henningsen

Lysets mester – Den enormt indflydelsesrige og modige designer, arkitekt, forfatter og kulturkritiker Poul Henningsen har sat sit præg på mange områder inden for dansk kultur og design, og arven efter ham og de store tanker, han gjorde sig, er en integreret del af Louis Poulsens arbejde med at forme lys. 

Henningsen så første gang elektrisk lys i 1907 og dedikerede det meste af sit liv til at tæmme og raffinere det dengang nye fænomen. Hans livslange samarbejde med Louis Poulsen begyndte i 1924. I 1926 udviklede Poul Henningsen sit revolutionerende treskærmssystem for at reducere lysets blænding og øge dets effekt. Han skabte en blød, diffus belysning, som var en fryd for øjet og skabte rum, som var mere behagelige at arbejde og opholde sig i. Designerens partnerskab med Louis Poulsen har blandt andet givet verden designklassikere som PH 5, PH Artichoke og PH Snowball.

Henningsens pionerarbejde med forholdet mellem lysstrukturer, skygger, blænding og farvegengivelse – og hans fascination af det menneskelige behov for både mørke og lys – er fortsat fundamentet for Louis Poulsens belysningsfilosofi.








Flere nyhedsfilm