www.tv-midtsjælland.dk

Tyve gik efter Ray-Ban briller i nat i Ringstedet

25-09-2018

Natten mellem mandag og tirsdag har der været indbrud hos Thiele i RingStedet. Både indgangen til centret og indgangen til Thiele er blevet smadret.

Der er blevet stjålet Ray Ban briller for et stort beløb, og det er tilsyneladende det eneste, tyvene er gået efter. På billedet, hvor der er lys, kan man se hylder, der er tomme for briller.

Politiet skal nu igang med at checke videoovervågningen i centret.

Kl 02 gik alamen i Ringstedet og især hos brillebutikken Thiele, hvor ukendte gerningsmænd smadrede indgangen til butikken og tømte den for Ray Ban briller. Over 100 briller i mærket Ray Ban er væk og det er det eneste der er forsvundet fra butikken.

Man har simpelhen fjernet betonklodserne ude foran RingStedet og kørt en varevogn op for at skjule, hvad de lavede med indgangspartiet til RingStedet. Herefter har man smadret vinduet og løbet ind til Thiele butikken, som ligger midt i centret. Også der gik man hårdt til indgangspartiet. Inde i forretningen gik man efter et mærke, nemlig Ray Ban solbriller. De sidder på specielle hylder, hvor man har brækket dem ned. Hver række indholdt 15 sæt briller og alle 10-12 rækker er væk.

Oprydningen i RingStedet og hos Thile stod stadigvæk på her til morgen. Og selve forretningen er overvåget med en vagt, indtil personalet ankommer til butikken.

Hvis nogen har set noget mistænkeligt kan man ringe til 114 til Midt- og Vestsjællands politi med oplysningerne.

 








Flere nyhedsfilm