www.tv-midtsjælland.dk

1 person anholdt i forbindelse med påsatte brande i Nørregade

08-04-2018

Politiet har anholdt en person, efter der fredag aften var brand i flere containere ved boligforeningen på Nørregade i Ringsted.

Fredag aften var der ild i flere affaldscontainere ved boligblokkene på Nørregade i Ringsted.

Samtidig opstod der røg i en opgang, så flere beboere blev evakueret.

Nu er en person blevet anholdt i sagen.

Det oplyser Henrik Olesen, der er vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen. 

Efterforsket som påsat

Allerede lørdag efterforskede politiet brandene som påsatte.

 Når vi ikke kan udelukke, at det er påsat, så undersøger vi det nærmere, lød det lørdag fra Michael Hvid, vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Lørdag vidste politiet ikke, hvorfor der opstod røg i opgangen.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med brandene.

 








Flere nyhedsfilm