www.tv-midtsjælland.dk

Brand i P. Schmidt lagerbygninger her til formiddag

18-02-2018

Flere brandfolk kæmpede med at få kontrol med en brand i Ringsteds industriområde.

Det oplyser Midt- og Vestsjælland Politi.

Branden er opstået i lakeringsvirksomheden P. Schmidt, hvor flammerne har fået fat i bygningens tagkonstruktion.

- Både politi og brandvæsen er på stedet. Mere kan jeg ikke oplyse lige nu, siger Henrik Olesen, vagtchef ved Midt- og Vestsjælland Politi.

Politiet: Hold jer væk
Meldingen om branden kom klokken 11.15, og der befinder sig ifølge politiet ingen personer i bygningen.

Selvom der er tale om en lakeringsvirksomhed, så udvikler der sig ikke giftig røg. Hvis det ændrer sig, vil politiet udsende et varsel, så folk i området kan tage sine forholdsregler.


Politiet beder alle om at holde sig fra stedet, mens brandvæsnet forsøger at slukke branden.
Det var angiveligt en nabo til bygningen, som opdagede branden og slog alarm. Gennem et ventilationssystem kunne naboen se, hvordan der sivede røg fra branden ud og op i luften

Selve brandårsagen er endnu ukendt. Når branden er slukket, skal politiets teknikere undersøge stedet nærmere for at klarlægge den endelige årsag.

 








Flere nyhedsfilm