www.tv-midtsjælland.dk

Dansk Melodi Grand Prix vinder kommer til Ringsted

12-02-2018

"Vikingen" Jonas Rasmussen, der i lørdags vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen Higher Ground, kommer til Ringsted Kongrescenter den 17. marts.


Det oplyser Ringsted Kongrescenter i en pressemeddelelse, hvor de skriver:

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2018 er med i Time Of My Life – Den ultimative 80’er rockhyldest i Ringsted Kongrescenter den 17. marts


Umiddelbart lå det ikke lige i kortene, at vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2018 skulle medvirke i den aarhusianske teaterkoncert Time Of My Life. Men det skete så alligevel! For ”vikingen” Jonas Rasmussen, der vandt overbevisende med sangen ”Higher Ground”, har siden 2012 været én af de faste solister i aarhusianske MusicalDanmarks mange teaterkoncerter.

Publikummet rundt i landet kender derfor Jonas Rasmussen særdeles godt fra teaterkoncerterne ”Fra Waterloo til Düvemåla”, ”JOHN & JOEL”, ”Band On The Run” og ”SAD i PARKEN”. På scenen er Jonas ret iøjnefaldende med sit kraftige røde hår og skæg, men han er især kendt for sin høje, klare og kraftfulde stemme, som han gang på gang har begejstret publikum med.

Om to uger er Jonas og resten af holdet klar til turnestarten på den næste forestilling fra MusicalDanmark, nemlig ”Time Of My Life – Den ultimative 80’er rockhyldest” og lørdag den 17. marts kan Time Of My Live opleves i Ringsted Kongrescenter.

Det lokale publikum kan dermed snart glæde sig til, at opleve den grand-prix-vindende ”viking” svinge mikrofonen og give sangene kamp til stregen, dog uden skumsprøjt og vind i sejlene. Time Of My Life er derimod en teaterkoncert om livets helt store øjeblikke og hvordan der til disse øjeblikke i livet hører et stort musiknummer til.

På den måde bliver Time Of My Life til en to timers musikalsk teaterrock-extravaganza med de bedste sangere og musikere, som vil sætte ild til scenen fra første tone. De medvirkende tør godt love, at salen bliver rødglødende, når der bliver tændt op for 30 af de største 80’er hits!

Oplev bl.a. With Or Without You af U2, Every Breath You Take af Police, Africa af TOTO, Let’s Dance af David Bowie, Freedom af Wham, (I’ve Had) The Time Of My Life fra Dirty Dancing m.fl.

Medvirkende i Time Of My Life:

  • Koncept & ide - Michael Bentholm
  • Iscenesættelse/koreografi - Peter Friis
  • Musik arrangement & Kapelmester - Niels Rahbech
  • Scene og lysdesign - Kristoffer Birkkær Nielsen
  • Lyddesign - Kristian Kühnel
  • Produktion - MusicalDanmark v/Michael Bentholm

Sangere & musikere:

  • Jonas Rasmussen, vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2018
  • Lene Nørrelykke, nr. 2 i Stjerne for en aften
  • Jacob Prüser, SEEBACH – The musical
  • Rikke Lillevang
  • Lucas Hoang
  • Niels Rahbech, keyboards
  • Lars Wagner, trommer
  • Michael Vestbo, guitarer
  • Joakim Øester, bas

Uddrag af sange i Time Of My Life:

  • Every Breath You Take - Police
  • When Tomorrow Comes - Eurythmics
  • Black Or White - Michael Jackson
  • Manic Monday - Bangles
  • With Or Without You - U2
  • Total Eclipse Of The Heart - Bonnie Tylor
  • Freedom - Wham
  • Against All Odds - Phil Collins
  • Like A Prayer - Madonna
  • Let’s Dance - David Bowie
  • Africa - Toto
  • Summer Of ’69 - Bryan Adams
  • (I’ve Had) The Time Of My Life - Bill Medley & Jennifer Warnes
  • Og mange flere…

Time Of My Life turne 2018:

23.2. Kulturhuset Skanderborg – UDSOLGT

24.2. Værket Randers – FÅ BILLETTER

27.2. Holbæk Teater – FÅ BILLETTER

28.2. Roskilde Teater – Billetter

01.3. Nakskov Teater – FÅ BILLETTER

02.3. Næstved Teater – FÅ BILLETTER

03.3. Helsingør Kulturværftet - FÅ BILLETTER

08.3. Vejle Musikteater - FÅ BILLETTER

09.3. Harmonien Haderslev - FÅ BILLETTER

10.3. Musikhuset Esbjerg - UDSOLGT

10.3. Musikhuset Esbjerg EKSTRA - UDSOLGT

15.3. Magasinet Odense - UDSOLGT

16.3. Magasinet Odense - UDSOLGT

17.3. Ringsted Kongrescenter - Billetter

22.3. Hermans, Tivoli Friheden - Billetter

23.3. Hermans, Tivoli Friheden - Billetter

24.3. Hermans, Tivoli Friheden - Billetter

HT/Pressemeddelelse Ringsted Kongrescenter









Flere nyhedsfilm