www.tv-midtsjælland.dk

Fastelavn: RingStedet

11-02-2018

Centergangen var fyldt med udklædte børn og deres forældre, bedsteforældre og øvrige familie fastelavnssøndag, da RingStedet holdt Slå Katten af Tønden.


Det blev de små i 4-7 års alderen, der først fik fundet både kattekonge og -dronning, men der blev gået til stålet – eller battet – hos både små og store. På under en halv time var begge tønder slået helt ned, og børnene kunne kaste sig over slikket, inden de gik hen og fik en fastelavnsbolle og en juice.

Der var tøndeslagning både kl. 11 og 13 i RingStedet. Vi var forbi til den første kl. 11.

Det blev Julie på bare 4 år, der slog det sidste bræt af tønden for 4-7 årige, og inden da havde Aaron sikret sig titlen som Kattedronning ved at slå bunden ud.

Hos de større børn fra 8-12 år, slog Samuel bunden ud og Duhan fik kronen som kattekonge, efter at han hamrede det sidste bræt i gulvet.

/Heidi Taymyr









Flere nyhedsfilm