
Kom til åbent hus i Ringsted Sundhedshus og få inspiration til et sundt og aktivt hverdagsliv
01-06-2022I samarbejde med Lægehuset Dagmar, Sahva og en række lokale patientforeninger inviterer Ringsted Kommune til åbent hus i Ringsted Sundhedshus torsdag d. 16. juni kl. 16.00-18.00.
Er du nysgerrig efter at se, hvad du kan bruge Ringsted Sundhedshus til? Ringsted Sundhedshus rummer en bred række kommunale sundhedstilbud samt lægeklinik og Sahva. Desuden danner sundhedshuset ramme om aktiviteter og arrangementer, som patientforeninger og andre interesserede ønsker at stable på benene.
Efter en lang periode med corona-nedlukninger og færre aktiviteter end normalt, åbner vi nu dørene for alle interesserede borgere til en hyggelig eftermiddag med fokus på sundhed og trivsel.
I tidsrummet 16.00-18.00 kan du besøge en række stande og sundhedstilbud og få information om lige netop det sundhedstilbud, der er relevant for dig og dine nærmeste. Måske er det tid til blive mere fysisk aktiv, kvitte tobakken eller komme i kontakt med en patientforening?
Kom og mød:
Kommunale tilbud:
- Drømmer du om en røgfri sommer? Kom og hør mere om mulighederne for støtte til rygestop hos kommunens rygestopvejleder
- Sundhedstilbud til dig med kræft
- Livavejledning – digital støtte til livsstilsændringer som f.eks. vægttab.
- Seniorfitness – et nyt foreningstilbud nær dig
- Drikke- og synkebesvær – kom og hør om dysfagi, og hvad man kan gøre ved det
- Kvikskranken – udlån af hjælpemidler
- Sygeplejeklinikken
- Cafe Ingeborg
Private tilbud:
- Lægehuset Dagmar: Lær om Min Læge app, videokonsultationer og sundhed.dk’s mange tilbud.
- Sahva
Patientforeningerne:
- Alzheimerforeningen
- Diabetesforeningen
- Hjerneskadeforeningen
- Hjerteforeningen
- Propa
- Gigtforeningens Midtsjællands Kreds
Hos patientforeningerne kan du høre om de mange gode og lokale aktiviteter, f.eks. motionsgrupper, kurser, foredrag, risikotest og rådgivning om det at have en bestemt sygdom eller at være pårørende.
Der vil være snacks og lidt at drikke fra Cafe Ingeborg til de første 100 deltagere.
/Pressemeddelelse Ringsted Kommune
Flere nyhedsfilm

Lokale nyheder

Konservative kæmper for et nærhospital i Ringsted
19-06-2022
Gratis bøger fra BOGglad-puljen til dagplejerne i Ringsted Kommune
19-06-2022
Sommerferie med Ringsted Museum og Arkiv og Ringsted Vindmølle
19-06-2022
-Røg fra solanlæg udløste alarm
11-06-2022
Lastbil ulykke på vestmotorvejen
08-06-2022
Vi leder efter dig!
01-06-2022
Kom til åbent hus i Ringsted Sundhedshus og få inspiration til et sundt og aktivt hverdagsliv
01-06-2022
Ny leder på Plejecenter Ortved
01-06-2022Lastbil tippede rundt ved Borup
25-05-2022
Ringsted Erhvervsforum inviterer lokale virksomheder til Torsdagsbrunch hos CoolTrade
24-05-2022Flere nyheder