www.tv-midtsjælland.dk

Ringsted Erhvervsforum inviterer lokale virksomheder til Torsdagsbrunch hos CoolTrade

24-05-2022

Torsdag den 2.juni 2022 fra kl. 8.00 – 9.00 er det CoolTrade, som byder det lokale erhvervsliv på en morgenbrunch på adressen: Tinvej 9, 4100 Ringsted.


Cool Trade ApS er en af Danmarks største totalleverandører af køle/frost- og klimaløsninger. Virksomheden blev etableret i 2005 og flyttede i 2020 deres virksomhed til Kærup Erhvervspark og har nu hovedsæde på Tinvej i Ringsted. Virksomheden leverer tidssvarende køle- og frostløsninger primært til supermarkeder, restauranter og industrivirksomheder men også til private kunder.

Cool Trade har oplevet vedvarende vækst og har undervejs opkøbt andre selskaber, som har givet forretning et bredere produktsortiment og udvidet markedet geografisk.

Kernen i virksomheden er professional vejledning og kundeforståelse. Kom og hør mere om Cool Trade på denne torsdagsbrunch

Tilmelding på: www.ringsted.nemtilmeld.dk

For flere oplysninger kontakt Chefkonsulent Bente Jongberg, tlf.: 41 72 25 22 , mail: benj@ringsted.dk

Om Torsdagsbrunch

Torsdagsbrunch er et tilbud fra Ringsted Erhvervsforum, hvor en lokal virksomhed fortæller sin historie og giver et indblik i både udfordringer og succeser. Formålet er at give deltagerne ny inspiration i forhold til virksomhedsdrift og vækst samtidig med, at Ringsted Erhvervsforums medlemmer får et øget kendskab til hinanden.

Arrangementet er åbent for alle Ringsteds virksomheder. På den måde er det også muligt for virksomheder, der ikke er medlemmer af Ringsted Erhvervsforum at snuse til foreningens arbejde.

/Pressemeddelelse Ringsted Kommune









Flere nyhedsfilm