
Kom og vær med til dansk-ukrainsk folkekøkken i Café Ingeborg
12-04-2022Café Ingeborg sætter gang i et nyt folkekøkken, hvor flygtninge fra Ukraine laver ukrainsk mad én gang om måneden, og Ringsted-borgere inviteres til at komme og spise i fællesskab med de ukrainske familier.
I Café Ingeborg understøtter vi fællesskaber. Derfor har vi startet et nyt og spirende initiativ op, et dansk/ukrainsk folkekøkken, hvor danskere og ukrainere har mulighed for at mødes på tværs om fælles spisning og hyggeligt samvær. Folkekøkkenet har vi i Café Ingeborg startet op i fællesskab med samarbejdspartnere, som har kontakt til ukrainske flygtninge.
Med folkekøkkenet er konceptet, at flygtninge fra Ukraine laver ukrainsk mad én gang om måneden, som Ringsted-borgere inviteres til at komme og spise i fællesskab med de ukrainske familier. Vi håber på den måde at kunne åbne muligheden for, at ukrainske flygtninge kan mødes med hinanden og andre og dermed skabe nye relationer på tværs.
Vi håber, at mange borgere har lyst til at komme og være med til vores ukrainsk/dansk folkekøkken. Det koster 60 kroner for voksne og 30 kroner for børn over 5 år at deltage. I det beløb indgår både et måltid mad til dig selv, ligesom du også betaler for en tilsvarende ukrainer, der får muligheden for at deltage i folkekøkkenet uden at bekymre sig om økonomien.
Vi afholder vores første dansk/ukrainske folkekøkken i Café Ingeborg, Eksercerpladsen 1, lørdag den 23. april 2022 i tidsrummet kl. 12-15. Maden vil blive serveret af de ukrainske madkreatører kl. 12. Efter fælles spisning og hygge på tværs slutter vi af med fælles oprydning.
Har du/I lyst til at være med? Så skal I tilmelde jer på Café Ingeborgs mail
cafe-ingeborg@ringsted.dk eller på tlf. 23 31 98 34. Du kan ringe til os dagene inden påske i tidsrummet kl. 9-12.
Deadline for tilmelding er tirsdag den 19. april kl. 12. Vi ses!
/Pressemeddelelse Ringsted Kommune
Flere nyhedsfilm

Lokale nyheder

Konservative kæmper for et nærhospital i Ringsted
19-06-2022
Gratis bøger fra BOGglad-puljen til dagplejerne i Ringsted Kommune
19-06-2022
Sommerferie med Ringsted Museum og Arkiv og Ringsted Vindmølle
19-06-2022
-Røg fra solanlæg udløste alarm
11-06-2022
Lastbil ulykke på vestmotorvejen
08-06-2022
Vi leder efter dig!
01-06-2022
Kom til åbent hus i Ringsted Sundhedshus og få inspiration til et sundt og aktivt hverdagsliv
01-06-2022
Ny leder på Plejecenter Ortved
01-06-2022Lastbil tippede rundt ved Borup
25-05-2022
Ringsted Erhvervsforum inviterer lokale virksomheder til Torsdagsbrunch hos CoolTrade
24-05-2022Flere nyheder