www.tv-midtsjælland.dk

Juletræet tændt på Torvet

21-11-2021

Ringsted Kvartettens Nisseorkester skabte den perfekte julestemning for de mange små og store, der var mødt op på og omkring Torvet fredag eftermiddag, for at møde julemanden og se juletræet blive tændt.


Der blev sunget og danset med på de kendte danske julesange og selv julemanden fra Ringsted Kvartettens Nisseorkester hoppede ned fra scenen og dansede med børnene.

Inden Julemanden blev hejst op af brandbilens lift for at tænde juletræet, delte søde alfer slik ud til børnene på Torvet.

Juletræet står nu og stråler i al sin pragt og midtbyen er pyntet med julestemning.

Husk at følge med på www.oplevringsted.dk, hvor der både er program for Valdemars julemarked og andre juleaktiviteter for både store og små frem til jul.









Flere nyhedsfilm