www.tv-midtsjælland.dk

Smittende humor på biblioteket

07-10-2021

På Ringsted Bibliotek kan du lige nu opleve udstillingen Smittende Humor, hvor danske bladtegnere tager coronakrisen under kærlig og humoristisk behandling. Udstillingen kan ses til og med søndag den 31. oktober.


Danske bladtegnere kommenterer på corona
Danske bladtegnere har i mere end tre menneskealdre kommenteret på døgnets begivenheder. Tegnet om og satiriseret over danske og internationale begivenheder, store som små, til udelt glæde for beskuere i alle aldre.

Coronakrisen er ikke nogen undtagelse. Krisen startede i begyndelsen af 2020, med det, der så ud til at være en ret harmløs influenza. Men det stod hurtigt klart, at her var en pandemi under opsejling og året udviklede sig til et annus horribilis.

Hele dette forløb har danske bladtegnere løbende taget under kærlig behandling. Nu har du mulighed for at se et bredt udsnit af tegningerne i en udstilling på Ringsted Bibliotek.

Du kan se udstillingen Smittende Humor i biblioteksrummet frem til søndag den 31. oktober 2021.

/Pressemeddelelse Ringsted Bibliotek









Flere nyhedsfilm