www.tv-midtsjælland.dk

Verdens bedste morgen: Verden er bedre, end du tror!

10-09-2021

For femte gang var Ringsted med til at sætte fokus på, at der ikke kun er nyheder om krig, terror, corona, fattigdom, naturkatastrofer og alt det andet, vi bliver mødt med, når vi ser, hører eller læser nyheder. Verden er bedre, end vi tror og derfor uddeles der hvert år på Verdens Bedste Morgen – en fredag morgen i september – den gratis avis Verdens Bedste Nyheder.


Rikke Falkenberg Kofoed, der er primus motor bag projektet i Ringsted, havde inviteret EUX-elever fra ZBC til at hjælpe med uddeling af avisen. Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten var igen i år med til at dele det gode budskab ud til pendlere og andre, der kom forbi Ringsted station fra kl. 7 – 9 fredag morgen.

Luften letter i verdens største byer

I Verdens Bedste Nyheder i år kan man blandt læse at byen Kisumu i Kenya er gået fra affaldshelvede til landets reneste by, at millioner af vietnamesere er sluppet ud af slummen, at luften letter i verdens største byer, fem trin til at blive fossilfri og at der er kæmpe klima-gevinst i gamle bygninger.

Under rubrikken Verden i Tal står der:

  • 28 af verdens storbyer følger nu Parisaftalen
  • 1-5°C er køleeffekten om sommeren i de byer, der har mange træer
  • 45 slags husholdningsaffald bliver sorteret og genbrugt i Kamikatsu, Japan
  • 140% steg det globale salg af elbiler i første kvartal af 2021 i forhold til sidste år

Læs mere om Verdens Bedste Morgen her: verdensbedstenyheder.dk









Flere nyhedsfilm