
80´er syng dansk aften med THE FORMÆND
28-03-2021Sejergaardsskolen i Tølløse har mange års tradition for at fejre den danske musik ifm. KODAs ”Spil Dansk Uge” i uge 44.
I år er ingen undtagelse, og skolen melder allerede nu ud med nedenstående arrangement, der også fremgår af billetsalgslinket: https://billetto.dk/e/80-er-syng-dansk-aften-med-the-formaend-billetter-516527
Hvem kan ikke skråle med på "All my love", "Vågner i natten", "Mr. Swing King", "Indianer", "Jeg vil la' lyset brænde" og alle de andre fede, danske 80'er-hits!
Årets Spil Dansk-koncert 2021 på Sejergaardsskolen bliver intet mindre end et BRAG af en hyldest til alle de fedeste, danske 80’er-kunstnere som Dodo & The Dodos, Sanne, Tøsedrengene, TV-2, Gnags, Malurt og Ray Dee Ohh - ja, vi kunne blive ved!!
Hele 2 timers hygge og glad ”syng-dansk-aften" med bandet "The Formænd", der er i flere år har været fast bestanddel ved Sejergaardsskolens Spil Dansk-koncerter.
"The Formænd" består af: Eva Hede (sang), Steen Bjerregaard Christiansen (keys og sang), Holger Beck (guitar og sang), Anders Larsen (guitar), Peter Andersen (bas) og Christoffer Beck (trommer) Se mere om "The Formænd" her: https://www.facebook.com/485912761753217/videos/450679339577636
Programmet for aftenen:
Kl. 18.00: Dørene åbnes, og det er muligt at hygge sig med lidt at spise og drikke (luksus-sandwich + sodavand kan købes på forhånd sammen med billetten). Der er desuden salg af kaffe, kage, vand/sodavand m.m.
Kl. 19.00: "The Formænd", 1. sæt
Kl. 20.00: Pause, hvor caféen er åben
Kl. 20.15: "The Formænd", 2. sæt
Koncerten finder sted i Sejergaardsskolens hal (med indkørsel fra Møllevej). Parkeringsmuligheder på skolen ved Vestergade og Møllevej. Desuden på P-pladsen på Tølløsevej, Jernbanevej og butikstorvet ved SuperBrugsen (Vestergade)
BEMÆRK, at der er unummererede siddepladser - og at der ikke kan købes alkoholiske drikke.
Koncerten er en del af KODAs landsdækkende "Spil Dansk Uge".
Der er mange frivillige fra Tølløse og omegn i aktivitet ifm. disse store koncerter på Sejergaardsskolen: billetkontrollører, oppyntere, vagter og førstehjælpere, støtteforeningens café-personale m.m. Koncerterne bliver altid TOTALT udsolgt, hvilket vil sige 750 tilskuere i Sejergaardsskolens Hal, så det forventes også i år. Der er en fast tradition for, at mange lokale sponsorer bakker op om koncerterne og derved sikrer, at billetprisen altid holder sig på kun 99,- kr. for voksne og 49,- kr. for børn. For tiden opfordres lokale firmaer og privatpersoner derfor til at spytte i den slunkne koncertkasse, der sidste år fik et underskud på ærgerlige 50.000,- kr. pga. tilskuerrestriktioner og øgede udgifter til lokale- og sceneleje.
Billetterne til "80'er-syng-dansk-aften med THE FORMÆND" på Sejergaardsskolen i Tølløse er sat til salg på Billetto.dk
Flere nyhedsfilm

Lokale nyheder

Busters Verden - Musical i børnehøjde
15-04-2021
Kortere sagsbehandlingstider for byggesager i Ringsted Kommune
15-04-2021
Ringsted Sport Center udvider
13-04-2021
Bibliotek og Borgerservice åbner igen
13-04-2021
Powers første franchisebutik er åbnet i Ringsted
12-04-2021
Danmarks største skibakke og verdens højste klatrevæg
10-04-2021
Apriltilbud hos Vin-Stysiek
08-04-2021
Ringsted Kommune har tilmeldt sig konkurrencen ”Danmarks Vildeste Kommune”
08-04-2021
´Min sidste vilje´ kan udfyldes digitalt
07-04-2021
Susanne er Super-Gejst-Spreder 2021
06-04-2021Flere nyheder