
Ny pavillon på vej på Torvet
12-02-2021Borgmester Henrik Hvidesten tager første spadestik til en ny pavillon på Torvet. Pavillonen er sidste etape i torveprojektet, der har skabt et nyt og attraktivt torvemiljø og klimasikret bymidten.
Pavillonen har til formål at skabe et samlingssted på Torvet, der bl.a. giver mulighed for at danne ramme om kulturelle arrangementer og møder for offentligheden. Pavillonen får også et café-område og offentlige toiletter.
Første spadestik var pga. corona-restriktioner begrænset til et meget lille arrangement, hvor kun få deltog.
Borgmester Henrik Hvidesten siger om den nye pavillon:
”Jeg ser frem til, at vi nu får sat arbejdet i gang med sidste etape af torveprojektet, nemlig etablering af den nye pavillon. Jeg er rigtig glad for vores nye torv, og jeg kan se fra mit kontor på Rådhuset, at rigtig mange ringstedere også er glade for Torvet og bruger det aktivt til hygge, leg og samvær. Og jeg er overbevist om, at pavillonen kommer til at give os meget mere af lige præcis hygge, leg og samvær med café-område og muligheder for flere typer aktiviteter – også indendørs aktiviteter, som jo er lidt mere attraktive på denne tid af året.”
Den nye pavillon fuldender Torvet
Den færdige pavillon indrammer Torvet og skaber mere læ på den åbne plads. Pavillonen etableres med store glaspartier, der både bevarer udsigten til Sct. Bendts Kirke og sikrer et flot udkig til Torvet, Rådhuset og kirken fra café-området i Pavillonen. Projektet vil bevare så mange af de eksisterende træer i området som muligt, og træerne vil blive godt beskyttet i byggeperioden.
Når pavillonen står færdig i løbet af efteråret er det samtidig afslutningen på det såkaldte torveprojekt, der har betydet en gennemgående renovering af Torvet både over og under jorden. De omkring 100 år gamle kloakrør under Torvet er blevet opdaterede, så de kan holde i mange år fremover. Torvet er også blevet klimasikret over jorden med de fire bassiner, der kan lede vandet væk fra bymidten i forbindelse med større regnskyl i fremtiden.
Pavillonen kommer til at fuldende Torvet som et attraktivt samlingssted for ringstederne med muligheder for mange forskellige aktiviteter. Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania.
/Foto og tekst: Ringsted Kommune
Flere nyhedsfilm

Lokale nyheder

Masser af tilbud fra biblioteket
06-03-2021
Onlinekoncert med Tine Mynster
06-03-2021
Forårstegn hos Vin-Stysiek
03-03-2021
Fødselsdagsrabat og udsalg hos Frost & Co
03-03-2021
Planteforum åbner på lørdag
03-03-2021
Penge til ildsjæle i Ringsted og Benløse
02-03-2021
Vin & Vin Ringsted har 2-års fødselsdag
01-03-2021
Ringsteds natur er ikke blandt de bedste 50 i Danmark
01-03-2021
Træning under åben himmel
01-03-2021
Midlertidigt forbud mod besøgendes adgang på Knud Lavard Centret
25-02-2021Flere nyheder