www.tv-midtsjælland.dk

Benjamin Pedersen vil være de unges stemme

20-01-2021

Benjamin Pedersen er 21 år og har de sidste år været aktiv i ungdomspolitik, først i Liberal alliances Ungdom og de sidste par år som aktivt medlem af Ringsted Konservativ Ungdom. Han arbejder som skiftleder på McDonald’s og studerer Leisure Management på Professionshøjskolen Absalon.


Om sit kandidatur udtaler Benjamin:

“Jeg har altid gerne villet gøre en forskel og være med til at sætte større visioner for vores kommune. Jeg mener, at Ringsted skal være Danmarks bedste by at være ung og studerende i. Jeg mener, at vi skal sænke skatten, og jeg mener, at vi skal investere mere i vores sports- og foreningsliv.

Det Konservative Folkepartis arbejdsomhed har imponeret mig meget, nationalt såvel som lokalt i Ringsted Byråd. Byrådet har de sidste år sænket skatten, investeret i kernevelfærd og udviklet Ringsted Kommune i en positiv retning.
Jeg har fulgt Det Konservative Folkepartis arbejde fra sidelinjen og ønsker nu selv at komme i byrådet og gøre en forskel.“

Om kandidaturet udtaler gruppeformand og borgmesterkandidat Andreas Karlsen:

Jeg har kendt Benjamin i snart mange år. Han er en stærk debattør og en af vores engagerede lokale KU’ere. Det er en stor glæde, at Benjamin ønsker at stille op til byrådet og kæmpe for at gøre Ringsted til en endnu bedre kommune.

Jeg ved om nogen, hvor vigtigt det er, at vi også sørger for at vælge nogle engagerede unge til byrådet med friske ideer og ny energi. Det er fantastisk, at Benjamin ønsker at gå efter en plads i byrådet, og jeg glæder mig over hans mod på lokalpolitik, der ikke altid er det mest normale at stile efter som ung.“

Om Benjamin

Mærkesager

  • Ringsted skal være danmarks bedste by at være ung og studerende i
  • Lavere skat
  • Mere støtte til vores foreningsliv

Uddannelse

  •    Student fra ZBC Ringsted årgang 2019 
  •    Studerer pt. Leisure Management i Roskilde. 

CV

  • Junioridrætsleder på Valdemarskolen 2015.
  • Ungarbejder Spar Ringsted 2015-2017.
  • Servicemedarbejder Mcdonald's Ringsted 2016-2018.
  • Skiftleder McDonald's Ringsted 2018-nu.

Foreningsarbejde/Frivilligt arbejde

  • Medlem af elevrådet Campusskolen 2015-2016. 
  • Elevrådsformand ZBC Ringsted 2018-2019
  • Festudvalgsformand ZBC Ringsted 2016-2019
  • Formand for Liberal Alliances Ungdom Ringsted-Faxe 2017-2018
  • Bestyrelsesmedlem af Ringsted Konservativ Ungdom 2019 - 2020
  • Formand for Ringsted Ungdomsforum 2019.

Bopæl og privat

  • Bosat midt i byen med 3 kammerater









Flere nyhedsfilm