www.tv-midtsjælland.dk

Folkeskolen i Ringsted løftes - Økonomisk og fagligt

19-10-2020

Folkeskolen i Ringsted kommune får fra næste år et markant økonomisk og fagligt løft. Det står klart efter det politiske flertal i Ringsted har afsat ekstra ressourcer af til folkeskoleområdet.


En af beslutningens store fortalere er Byrådsmedlem og Gruppeformand for Det Konservative Folkeparti Andreas Karlsen, der udtaler:

For os Konservative har det fra start været utrolig vigtigt, at en investering i folkeskolen skulle gå til at styrke og målrettet fokusere på at hæve fagligheden. Pengene skal ikke gå til mystiske kreative trivselsprojekter eller længere skoledage, og vi skal få mest muligt faglighed ud af hver en krone. Vi er tilfredse med aftalen om et fælles løft af vores folkeskole.

Flere lærere i folkeskolen, færre elever i fremtidige folkeskoleklasser og et konkret mål om at Ringsted Kommunes folkeskoleklasser skal op på landsgennemsnittet for 9. klassernes afgangseksamens karakterer INDEN 2023. Det er alt sammen en del af aftalen, vi i byrådet har indgået omkring et økonomisk og fagligt løft af vores folkeskole til budgetforhandlingerne for næste års økonomi. Vi investerer stort i vores folkeskole, og vi sætter retning for, hvor vi vil hen. Vi støtter, at der bliver investeret i fagligheden i folkeskolen, ligesom vi også støtter det fokus, byrådet i flere år har haft på dette område, og som jeg ved, at dygtige lærere, skolebestyrelser og skoleleder også arbejder med.

Jeg har dog også brug for at sige, IGEN, at vi i Det Konservative Folkeparti, modsat andre lokale partier, IKKE ser noget problem i, at forældre vælger en fri- eller privatskole for deres børns skolegang. Vi støtter 100 % frie skolevalg, og vi vil ikke være med til den hetz, jeg en gang imellem oplever finde sted mod forældre, der vælger en fri- eller privatskole til deres børn. Har vores folkeskole høj faglighed og trivsel, skal forældrene nok komme af sig selv.“









Flere nyhedsfilm