www.tv-midtsjælland.dk

Endelig kunne Ringsted smage duften

02-08-2020

Efter mange timers hårdt arbejde i lokalerne i Tinggade 12, kunne Charlotte Juul Maaløe endelig slå dørene op til sin nye butik "Smag Duften" lørdag kl. 10.


Der var mange, der lagde vejen forbi Tinggade, da Smag Duften holdt Grand Opening på årets første augustdag.

I de nyistandsatte lyse lokaler blev der kigget på brugskunst, luksusjunk, lækkerier til både den søde og den salte tand, på vin, kaffe, sirupbar og meget andet. Kunderne var begejstrede – også dem, der blev lidt trætte af al kiggeriet og tog en pause i de hyggelige siddeområder i butikken.

Interessen for butikken har på forhånd været stor, og mange har kigget forbi undervejs, mens Charlotte og hendes familie og venner gik og gjorde i stand.

Populære ugler

Der var mange gode åbningstilbud, men det var især nogle skønne ugler, der blev langet over disken.

Uglerne har vakt stor interesse siden de blev vist på Smag Duftens facebookside for et par dage siden.

Hvor er uglerne?” spurgte flere af kunderne, så snart de kom ind i butikken, og det tyndede ret hurtigt ud på uglehylden. Men Charlotte har allerede bestilt 8 sæt mere, så nåede man ikke at få købt et sæt ugler lørdag, så kan man være heldig at nå det endnu.

På mandag går det løs igen

Efter en hård periode med klargøring af lokalerne, kan Charlotte trække vejret og holde sin første fridag fra butikken søndag. Men allerede mandag står hun klar i Smag Duften og glæder sig til at byde nye kunder velkommen.

 









Flere nyhedsfilm