www.tv-midtsjælland.dk

SommerJazz i hattevejr

26-07-2020

Det var lige præcis vejr til at lufte sommerhatten lørdag, da tonerne fra årets sidste SommerJazz-arrangement strømmede ud over de opsatte bænke på Summer Days-pladsen foran Sct. Bendts Kirke.


Efter en vejrmæssig træg start, sluttede SommerJazz i Ringsted i fint vejr, hvor solen var den overvejende medspiller på himlen. Lidt skyer til tider ødelagde ikke den gode stemning, og Paul Harrison Band fik lov til at lukke og slukke årets jazzscene med høj musikkvalitet og udadvendt og charmerende sceneoptræden.

Der blev danset lidt med foran scenen, men de fleste nød bare musikken siddende – både på bænkene på pladsen og i strandmiljøet på Torvet.

Selvom SommerJazz i Ringsted er slut for i år, er der stadig masser af mulighed for at høre god musik. SommerRock om onsdagen fortsætter i august måned, og der er flere arrangementer på andre ugedage. Følg med på Oplev Ringsteds facebookside her, og kig under 'Begivenheder'.

 

 









Flere nyhedsfilm