www.tv-midtsjælland.dk

Biblioteket åbner for ophold

26-05-2020

Nu åbner Ringsted Biblioteket, således at du kan tage ophold i biblioteksrummet, fx læse avisen eller bruge bibliotekets studiepladser. Børneområdet og biblioteks caféen er stadig lukket.


Brug biblioteket med siddende ophold
Ringsted Bibliotek åbner lidt mere. Nu får du mulighed for at tage ophold i biblioteksrummet i den betjente åbningstid. Det betyder, at du kan gå rundt mellem reolerne og finde de materialer, du ønsker at låne. Du kan sætte dig og læse en bog eller dagens avis. Og du får også mulighed for at bruge bibliotekets studieområder.

Børneområdet, bibliotekscaféen og det selvbetjente bibliotek er stadig lukket - således også Mobibben og afhentning af materialer i Jystrup Brugs. Bogbussen kører igen men under særlige vilkår for lånerne.

Af hensyn til din og biblioteksmedarbejdernes sikkerhed, så er biblioteket åbent inden for rammerne af sundhedsmyndighedernes retningslinjer og anbefalinger. Derfor er det vigtigt, at du holder afstand og overholder henvisninger fra bibliotekspersonalet.

/Pressemeddelelse Ringsted Bibliotek









Flere nyhedsfilm