www.tv-midtsjælland.dk

Nu har SAABYS åbent 24 timer i døgnet

18-05-2020

I weekenden gik SAABYS webshop i luften, og inden for en time, var de første bestillinger lagt i den virtuelle indkøbskurv.


Der var travlt hos SAABYS mandag morgen. De første kunder dukkede op i den fysiske butik i Sct. Hansgade umiddelbart efter åbningstid, men på det tidspunkt havde rigtig mange kunder allerede lagt deres bestillinger i webshoppen. Så der var mange ordrer, der skulle pakkes.

Selvom det kun er få dage siden at SAABYS webshop så dagens lys, er den allerede blevet en stor succes. Og den store succes har skabt begejstring i butikken, for selvom de har fået mere travlt, så giver det også en lidt anderledes hverdag.

Der har allerede været 73 besøgende i webshoppen her til morgen” fortalte Christian Andersen mandag formiddag og fortsatte:
Det har overrasket os meget med den enorme interesse, og det dejligt

Man kan handle lokalt døgnet rundt
De bestillinger, der er blevet lagt i webshoppen i løbet af weekenden, er fra kunder fordelt over hele Sjælland. Men også kunder fra Ringsted har allerede nu handlet i webshoppen.

Det giver folk mulighed for at handle lokalt, også uden for åbningstid” sagde Christian Andersen, der – sammen med Maria Andersen – er indehaver af SAABYS.

På grund af tilgængelighed, har forbrugerne vænnet sig til at handle lige præcis, når de har lyst til det. Hvis man sidder lørdag aften og beslutter sig for, at man vil købe et bestemt smykke til sig selv eller som gave, så er man tilbøjelig til at købe det online, nu og her, i stedet for at vente til mandag morgen, når butikkerne åbner. Med SAABYS nye webshop behøver man ikke vælge en tilfældig smykkewebshop. Man kan stadig handle og støtte lokalt.

Samme vilkår i shoppen som i butikken
SAABYS har omkring 6.000 varenumre, og ikke alle varer lagt i webshoppen endnu, men det kommer.

Man kan vælge at købe varer i webshoppen og afhente dem i butikken, men man kan også sagtens få sendt varerne. Eller man kan bruge webshoppen som inspiration og finde de emner, man vil kigge nærmere på i den fysiske butik.

Varerne i webshop og butik sælges under samme vilkår. Er der tilbud på en vare i webshoppen, er der også tilbud på varen i den fysiske butik.

QR koder
Arbejdet med at få webshoppen op at køre, har givet Maria og Christian mange timers arbejde, men det har været – og er stadig - en spændende proces. Og de er slet ikke færdige med at udvikle nye idéer endnu.

Vi kommer til at bruge QR koder, så hvis man kommer forbi uden for åbningstid, og ser noget, man gerne vil have, så kan man scanne QR koden og købe varen i webshoppen med det samme” fortalte Christian.

Det er formentlig et tiltag de lokale kunder vil sætte pris på, for der er mange, der går tur gennem byen om aftenen og i weekenden, når butikkerne har lukket.

Ikke en erstatning, men et supplement
SAABYS har haft fysisk butik siden 1896, og det bliver de ved med. Webshoppen skal ikke ses som en erstatning for den fysiske butik, men som et supplement.

Kunderne kan stadig få samme gode service, hjælp og gode råd i den fysiske butik og er mere end velkomne i Sct. Hansgade.

Hvis man vil kigge ind i webshoppen, så find den på www.saabys.dk.  Man kan også følge med på SAABYS Facebookside her, hvor der jævnligt annonceres nyheder, tilbud osv.









Flere nyhedsfilm