www.tv-midtsjælland.dk

Informationsmøde for vinterbadere

11-09-2019

Vinterbaderne Haraldsted Sø holdt informationsmøde i Anlægspavillonen tirsdag aften.


113 forventningsfulde vinterbadere deltog i aftenens informationsmøde, som startede med en velkomst ved kasserer og vinterbader Arne Larsen fra Ro- og Kajakklubben og for vinterbadeklubben Martin Nielsen.

Formand fra Ro- og Kajakklubben fortalte kort om klubben og om hvorfor vinterbaderne blev en underafdeling af Roklubben og de fordele det giver at være med af en forening.

Anne Lise Oechsler fortalte kort omkring kommende badetider, som er næsten identisk med sidste sæson og at det er samme bademestre som vil stå på broen.

Hvis man har spørgsmål, eller er interesseret i at prøve kræfter med vinterbadning, kan man kontakte Anne Lise på 6112 6181.

Ole Persson, som sammen med Anne Lise er de bærende kræfter i vinterbaderne, fortalte omkring den nye sauna, som forventes at være klar medio oktober Succesen er blevet så overvældende, at der er brug for endnu flere hænder til forskellige aktiviteter og her kan man også tage kontakt til Anne Lise, hvis man vil høre mere omkring hvilke opgaver, der er brug for.

/Jesper Nielsen









Flere nyhedsfilm