www.tv-midtsjælland.dk

Glæd dig til Ringsteds Ølvalg 2019

22-07-2019

Når SKEMA og Danske Ølentusiaster Ringsted debuterer med arrangementet ”Ringsted Øl Valg – godt øl fra hanen til ganen” den 17. august, er det hverken en ølmesse eller en ølfestival.


Det er, som navnet antyder, en dag, hvor der skal vælges den øl, der det næste års tid, kan kalde sig Ringsteds øl.

Lige nu er der 10 bryggerier med, og arrangørerne satser på, at de ender med 12 forskellige bryggerier, der hver især præsenterer en øl, de mener kan være et bud på Ringsteds øl.

Det er et åbent arrangement, hvor man er velkommen til at komme og kigge, men vil man have indflydelse på hvilken øl, der kåres som Ringsteds øl, så kan man købe billetter, der giver adgang til at smage på de deltagende øl. Man får også en stemmepolet, som man giver til den øl, men synes skal være Ringsteds øl.

Blandt dem, der køber poletter og stemmer, trækkes der lod blandt en gavekurv.

Ringsteds øl vil bl.a. kunne købes hos SKEMA, og der vil være ekstra fokus på den øl, frem til næste ølvalg. Det er planen, at det skal holdes hvert år den 3. lørdag i august.

Tekst Heidi Taymyr – film Henrik Larsen









Flere nyhedsfilm