www.tv-midtsjælland.dk

Lastbil og motorcykel i alvorligt trafikuheld

09-07-2019

En 57-årig mand fra lokalområdet blev tirsdag eftermiddag dræbt i en trafikulykke ved Ugerløse på Vestsjælland.


Ulyjken skete på Bonderupvej, Ringsted - Ugerløse mellem Store Merløse og frakørsel mod Tåstrup Huse og vejen blev spærret i begge retninger kort efter.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi over for Ekstra Bladet.

Ifølge Ritzau mistede en 57-årig mand livet, da han på sin motorcykel kørte ind i siden på en lastbil, der var ved at svinge til venstre på Bonderupvej i Ugerløse. 

Manden var på sin motorcykel ved at overhale en række biler på Bonderupvej, da det gik galt.

- Forrest i køen holder en lastbil, der svinger til venstre, netop som motorcyklen kommer kørende, fortæller politiets vagtchef Boye Rasmussen.

På Twitter oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at en læge fra en lægehelikopter kort efter ulykken kunne konstatere, at føreren af motorcyklen havde mistet livet som følge af uheldet.

Som altid, ved alvorlige trafikulykker, skal en bilinspektør undersøge ulykkesstedet og de involverede køretøjer for at finde ud af, hvordan ulykken kunne ske.

Bonderupvej er tirsdag aften klokken 18.24 stadig afspærret, og trafikanter opfordres til at finde alternative ruter.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver på Twitter, at de pårørende er underettet.

 









Flere nyhedsfilm