www.tv-midtsjælland.dk

Dame- og Herrefrokost på Ringsted Festival

09-07-2019

Først annoncerede Ringsted Festival, at de holder Damefrokost i år. Og nu har de annonceret, at der også bliver holdt Herrefrokost. De to festlige arrangementer kan du læse om her:


Kom til Damefrokost i Eldorado
Alle Ringsted Festivals damer inviteres til en eksklusiv damefrokost i Eldorado. Her bliver der serveret skøn tapas til lyden af både sprød DJ og skønne Jakob Sveistrup.

Lørdag kl. 12:00 åbner vi Eldorado op for en vaskeægte damefrokost. Her sørger TIGHT CPH for lækker frokost, Jakob Sveistrup vil underholde med sprøde toner og festival-selvforkælelse er i højsædet. Der er kun 180 pladser til damefrokosten, så du og dine veninder skal være hurtige, hvis I gerne vil med til en frokost i forkælelsens tegn. Damerne bliver selvfølgelig serviceret af flotte mænd i bare maver, som under frokosten vil agere tjenere. Det bliver den fedeste frokost!

Menu
Inden frokosten bydes alle damerne på en skøn velkomstdrinks. Herefter sørger TIGHT CPH for en skøn frokost, der serveres som små lette anretninger:

  • Krebsehaler vendt i mango og chili med sprøde mandler.

  • Lakserilette med krydderurter.

  • Sortfodsskinke med ærte/myntecreme og olivenolie.

  • Friskbagt rug- og hvedebrød samt smør.

Pris pr. person er 215 kroner (195 plus gebyr). Du kan læse mere om arrangementet og finde link til billetkøb her.


Kom med til Herrefrokost

Alle Ringsted Festivals friske fyrer er inviteret til den fedeste herrefrokost. Herrefrokosten løber af stabelen lørdag d. 3. august 2019 kl. 12-14. Den står på øl, fed musik og beerpong i Det Irske Telt!

Ringsted Festivals herrefrokost vil du ikke gå glip af. Kom med til 2 timer fyldt med sjov, øl og god stemning lørdag middag. Det bliver en frokost, som garanteret giver dig en lille skid på og grin med i bagagen!

Herrefrokosten starter med en ølsmagning. Ølsmagningen står Dagmarbryggeriet og Carlsberg for, og alle herrerne får smagt en række forskellige specialøl. Efter ølsmagningen vil TIGHT CPH servere deres populære “sterk bearnaise burger”. Ved siden af får herrerne ovnbagte kartofler og surt. I mens burgeren spises indtager Brophys Law scenen. De er altid med på den værste, og har de vildeste og mest energiske præstationer.

Og så er der beerpong-konkurrence! Alle herrerne bliver delt op i hold, beerpong-bordene sættes op og konkurrencen går i gang. Der vil være dommere, som sørger for at konkurrencens regler overholdes, og til sidst kåres et hold som vinder!

Der er altså øl-tema til årets herrefrokost - det kan kun blive en kæmpe succes! Ses vi?

Pris pr. person er 215 kroner (195 plus gebyr). Du kan læse mere om arrangementet og finde link til billetkøb her.

HT/Ringsted Festival









Flere nyhedsfilm