
Grøn debat og grønne aktiviteter i Kærehave Skov
19-05-2019Det landsdækkende koncept Skovens Dag startede tilbage i 1994, og har siden da været afholdt næsten hvert år. Til at starte med, var det Statsskovene, der inviterede publikum til en anderledes oplevelse i skoven. I 1997 blev Dansk Skovforening engageret, og i en årrække blev Skovens Dag afholdt som et samarbejde mellem Dansk Skovforening og Skov- og Naturstyrelsen. I 2018 blev det besluttet ikke at fortsætte konceptet Skovens Dag af økonomiske grunde.
Det afholdt heldigvis ikke skovejer Søren Paludan fra at arrangere Skovens Dag i Kærehave Skov søndag den 19. maj.
Programmet bød på træklatring, orienteringsløb, insektfiskeri i vandhul, sweisshunde, pizzabagning mv., og med det kommende folketingsvalg i sigte, havde Søren Paludan inviteret 6 politikere til at komme og holde en grøn debat.
De seks deltagere i den grønne paneldebat var Karin Nødgaard fra Dansk Folkeparti, Kathrine Olldag fra Radikale, Lars Birger Nielsen fra Alternativet, Emil Blücher fra Liberal Alliance, Jacob Jensen fra Venstre og Astrid Carøe fra SF. Søren Paludan var ordstyrer i den grønne debat, der varede fra kl. 11 – 12 og sluttede med spørgsmål fra publikum, bl.a. et par spørgsmål fra et par meget unge ’damer’.
Det gode vejr havde lokket mange børn og voksne til at nyde dagen i skoven. Go2Top træklatring var programsat til at starte kl. 10, men allerede kl. 9.30 kom de første forbi og spurgte Claus Østergaard, om de måtte prøve. Derefter var der kø resten af dagen.
Tune Spejderne v/Carsten Krog bød på hjemmelavet pizza. Man skulle bare selv lave den. Ved den gamle skovsø kunne man fange vandhulsdyr med Ringsted kommunes grønne guide Lars Berndt. Sorø Orienteringsklub havde arrangeret orienteringsløb, og i bålhytten kunne man købe drikkevarer og kage.
Kl. 13 fortalte sweisshundefører Jørgen Lang om sweisshundenes funktion. De dygtige sweisshunde har mellem 12.000 og 15.000 eftersøgninger årligt. Cirka halvdelen er påkørt råvildt, der skal ledes efter. Resten er jægere, der rekvirerer en sweisshund til at finde anskudt vildt.
Jørgen Lang fortalte, at i 30-40% af de tilfælde, de bliver kaldt ud til at finde vildt, der er blevet påkørt, får de oplyst forkert sted. Det giver en masse spildtid, når hunde og førere skal finde det rigtige sted, og i den tid lider det påkørte råvildt. Derfor er det vigtigt, at man sørger for at komme med korrekte oplysninger, når man ringer til 1812 for at rekvirere en sweisshund. Man skal bare oplyse vejnavn samt de to tal, der står kantpælene. Man kan eventuelt også lægge et papirlommetørklæde i vejkanten, der hvor dyret er forsvundet ind i skoven. Så ved sweisshundeføreren, at det er der, hunden skal starte.
Det lod til at publikum tog rigtig godt imod konceptet med at kombinere Skovens Dag med en grøn debat om politikernes bud på, hvordan en grøn fremtid bør se ud. Der var i hvert fald god stemning og godt humør, både blandt publikum og politikere.
Se de to film, dels om selve Skovens Dag, dels om den grønne paneldebat, herunder.
/Heidi Taymyr














































































Flere nyhedsfilm

Lokale nyheder

Busters Verden - Musical i børnehøjde
15-04-2021
Kortere sagsbehandlingstider for byggesager i Ringsted Kommune
15-04-2021
Ringsted Sport Center udvider
13-04-2021
Bibliotek og Borgerservice åbner igen
13-04-2021
Powers første franchisebutik er åbnet i Ringsted
12-04-2021
Danmarks største skibakke og verdens højste klatrevæg
10-04-2021
Apriltilbud hos Vin-Stysiek
08-04-2021
Ringsted Kommune har tilmeldt sig konkurrencen ”Danmarks Vildeste Kommune”
08-04-2021
´Min sidste vilje´ kan udfyldes digitalt
07-04-2021
Susanne er Super-Gejst-Spreder 2021
06-04-2021Flere nyheder