www.tv-midtsjælland.dk

YouTube-stjernen Julia Sofia Aastrup i Ringsted

13-03-2019

Kom og mød YouTube-stjernen Julia Sofia Aastrup med Biblioteket i Pavillonen


Det er på Ringsted Bibliotek i Pavillonen fredag den 15. marts kl. 17 - 19 og arrangementet er for børn fra 12 år.

Julia Sofia har lavet Youtube videoer i lidt over 5 år. De daglige videoer er langsomt gået fra en hobby til et arbejde, som hun lever af.

Hun har deltaget i Guldtuben, som er Danmarks største YouTube Award Show og har medvirket på både DR og TV2. I efteråret 2017 deltog hun i ”Vild med Dans”, og fik sammen med sin partner en 5. plads i programmet. Julia Sofias YouTube kanal handler om makeup, livsstil, kærlighed og mange andre emner.

Efter foredraget er det muligt at få Julia Sofias autograf.

Forældre er også velkomne. Husk at købe billet.

Arrangementet forventes afsluttet ca. 19.00.

Billetter til arrangementet, der koster 100 kr. pr. person, kan købes her.

HT/Ringsted Bibliotek









Flere nyhedsfilm