www.tv-midtsjælland.dk

38.000 voldsudsatte kvinder årligt

17-01-2019

De fleste af os har hørt om kvinder, der lever i et fysisk eller psykisk voldelige forhold. Nogle af os har måske en bekendt, ven, veninde, kollega eller familiemedlem, der er eller har været udsat for vold. Nogle af os har måske selv været voldsudsatte. Men det er de færreste af os, der egentlig er klar over, hvor mange kvinder der er på landsplan, for hvem volden er udgør en ubarmhjertig hverdag.


Man anslår, at 38.000 kvinder årligt bliver udsat for vold. Knapt 2.000 af dem får mulighed for at komme på et krisecenter.

Det fortalte Kirsten Hejnfeldt, Lone Dorph-Pedersen og Pia V. Sommer, da de onsdag aften holdt foredrag på Ringsted Bibliotek i forbindelse med den udstilling, man lige nu kan opleve på biblioteket ”Kvinder og børn på flugt fra vold”. 34 deltagere (3 mænd og resten kvinder) var mødt op, for at høre foredraget.

Kirsten Hejnfeldt er forstander og daglig leder på Ringsted Krisecenter, hvor Lone Dorph-Pedersen er børnerådgiver. Pia V. Sommer er ambulant rådgiver på projektet ”Sig det til nogen”.

Der fandtes ikke bøger om emnet for 40 år siden
Ringsted Krisecenter, der er Danmarks ældste krisecenter, er en privat selvejende institution, der drives efter Servicelovens §109.

Udstillingen ”Kvinder og børn på flugt fra vold” blev igangsat i forbindelse med Ringsted Krisecenters 40-års jubilæum, bl.a. for at sætte emnet ind i samtiden. Selvom det 40 år gamle krisecenter har hjulpet mange kvinder, er der stadig et enormt behov i dagens Danmark.

Lone Dorph-Pedersen, der har arbejdet på Ringsted Krisecenter i 22 år, fortalte, at dengang hun startede, kunne man ikke engang gå på biblioteket og låne bøger om emnet, for de bøger var slet ikke skrevet. Der er heldigvis sket en utrolig udvikling med faglitteratur på området siden da, og det kan man blandt andet takke Ringsted Krisecenter for.

En høj belægningsprocent
På Ringsted Krisecenter er der plads til 8 kvinder og deres børn.

Indimellem er der flere børn end voksne på krisecentret” fortalte Kirsten Hejnfeldt, der også kunne fortælle, at Ringsted Krisecenter som regel har fuldt hus og har en belægningsprocent på 98.

Krisecentret startede i sin tid på frivillig basis. I dag er der 10 ansatte og knapt 20 frivillige, der hjælper til i huset. Derudover er der 8 såkaldt grønne frivillige, der passer krisecentrets sansehave.

Ikke pladser nok
Der var, samlet set på landsplan, mellem 5.000 og 6.000 henvendelser til krisecentrene sidste år. Kun knapt 2.000 af kvinderne fik plads, så der mangler i den grad pladser. Der er heldigvis åbnet nogle nye krisecentre rundt omkring i landet inden for de sidste års tid, så man fremover kan hjælpe flere kvinder.

Målgruppen for krisecentrene er kvinder, der er udsat for vold og trusler. Det kan være kvinderne selv, der henvender sig, men det kan også være en sagsbehandler, politiet, læger, arbejdsgivere eller familie.

Svært at definere hvor langt ’det gode ophold’ varer
Opholdslængden i krisecentrene er gennemsnitligt 2½-3 måneder.

Men det gennemsnit dækker jo over, at der er nogle, der bor der kort, og så er der nogle, der kommer ind og bor der i måske 5-6-7 måneder” sagde Kirsten Hejnfeldt og fortsatte:

Det kan være svært at sige, hvor langt ’det gode ophold’ varer, men vi plejer vi at sige i hvert fald 3-4 måneder, fordi der er så mange ting, der skal på plads, når man flytter ind og er kriseramt. Der går noget tid, inden man kan begynde at forholde sig til, hvad man har været udsat for og måske lægge planer for fremtiden.”

Vold er en målrettet handling
Vold er en målrettet handling, der har til hensigt at ramme og/eller skade en anden og at få kontrollen over et andet menneske.

Det handler ikke om såkaldt ’blind vold’.

Lone Dorph-Pedersen fortalte om, hvordan et forløb kan være.

Et par får en invitation til fest. Manden har måske ikke lyst, kvinden vil gerne, og de ender med at sige ja. Kvinden ved godt, at det godt kan blive problematisk at tage af sted.

Til festen bliver kvinden budt op til dans af en anden mand. Kvindens mand bliver jaloux og vil gerne hjem, og kvinden ved godt, at det nok er det bedste, så de tager hjem.

Det første kvinden mærker til, at det nok kan ende skidt er, at manden giver hende et lille skub ind i en hæk. Ikke noget, som umiddelbart kan ses af andre, men kvinden ved godt, at det blot er starten på noget, der ikke er godt.

De kommer hjem, og manden opfører sig pænt. De hilser på barnepigen, og hun skal køres hjem. Det gør manden. Når han kommer hjem, tjekker han stille og roligt at børnene sover. Derefter går han i gang med at tæve konen.

Det er et tydeligt eksempel på, at den vold ikke er impulsiv såkaldt ’blind vold’. Det er ikke opstået i affekt.

Mandens undskyldning er ofte noget i stil med ”Hvis bare hun havde opført sig på en anden måde, så havde jeg jo ikke været nødt til at slå hende”. Han fralægger sig ethvert ansvar.

Det forløb er desværre meget rammende for, hvordan den slags foregår.

Høj grad af PTSD
Det kan godt lyde voldsomt, men jeg nævner ikke noget, vi ikke har hørt om” sagde Lone Dorph- Pedersen og nævnte eksempler på fysisk vold: Slået, trampet på, skåret i, skudt på, bidt, brændt med cigaretter, forsøgt druknet, sparket til.

Der findes mange forskellige former for vold, og alle formerne er belastende for den voldsudsattes nervesystem.

Det er uvisheden om, hvornår det sker igen, der er så skadelig og nedbrydende, både for det psykiske og fysiske helbred.

Faktisk viser undersøgelser, at voldsudsatte kvinder udvikler højere grad af posttraumatisk stress (PTSD) end veteraner, der kommer hjem fra krigen. Det er bl.a. fordi ’krigszonen’ for de voldsudsatte foregår i det private, hvor man ellers skulle slappe af, lade op og have den trygge base.

Sig det til nogen
I oktober måned 2018 startede et 3-årigt projekt, der er dannet af Ringsted Krisecenter sammen med Danner og Randers Krisecenter.

Projektet hedder ”Sig det til nogen” og er et ambulant, personligt rådgivningstilbud for kvinder, der ikke bor på krisecenter, men som i lige så høj grad er udsatte.

Projektet har fået en forrygende start, og der har været stor efterspørgsel.

Blandt de 38.000 voldsudsatte kvinder, findes der nogle kvinder, der – af forskellige grunde – ikke vil bo på et kvindecenter. Det her tilbud prøver at række ud til dem” fortalte Pia V. Sommer.

Projektet er finansieret af støtte fra A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, og et andet perspektiv i projektet er, at fonden ønsker at lave ’best practice’ – altså finde metoder, der er bedst på området.

Der findes ikke målrettet rådgivning på denne her måde i Danmark, og det er målsætningen, at man – samtidig med, at man hjælper disse kvinder - finder ud af, hvordan man hjælper dem bedst. Et sidste ønske fra fonden er, at når denne her 3-års periode er gået, så har vi en hel masse viden om projektet og målgruppen. Med den viden vil man gerne have det implementeret i dansk lov. Det er håbet, og det er det, vi satser på” fortalte Pia V. Sommer.

Du kan læse meget mere om projektet ’Sig det til nogen’ her.

Udstillingen ”Kvinder og børn på flugt fra vold” kan opleves på Ringsted Bibliotek frem til 27. januar.

Læs mere om udstillingen her.

/Heidi Taymyr









Flere nyhedsfilm