www.tv-midtsjælland.dk

Natkirke i Sct. Bendts Kirke

09-01-2019

Så er det igen blevet tid til natkirke i Sct. Bendts Kirke - med flow og show.


Det er fredag den 18. januar og det starter kl. 19, og i den første time kan du gå rundt i kirkerummet til 12 forskellige stationer og her gå på opdagelse i tro, tanker, historier og drømme, der har haft betydning i verdenshistorien og for os i dag.

Kl. 20.00 går koncerten "12 byer, 12 drømme" i gang - et magisk show med masser af lyd og billeder. De 12 historier i værket tager udgangspunkt i den by, hvor de historiske begivenheder har taget sted. Med tanker og drømme fra hovedpersonerne tages lytteren gennem, hvad der bedst kan beskrives som et soundtrack til livet.

Koncerten er skabt af Claus Thorzager, digteren Hanna Brabrand Henriksen og bliver under koncerten læst af Jannie Asklund. Fra kirken medvirker præsterne Hanne Vesth og Janne Meibom.

Der er gratis adgang, og arrangørerne anbefaler en minimumsalder på 8 år.

HT/Ringsted Sogn









Flere nyhedsfilm