www.tv-midtsjælland.dk

Ladies Night 2018 hos Land & Fritid Ringsted

05-12-2018

Tirsdag aften holdt Land & Fritid Ringsted den årlige Ladies Night.


"Det er dejligt at se, at der kommer så mange, og det bliver større og større år for år" sagde Mitte Møller, da hun bød de 100 deltagere velkommen.

30 flere end sidste år var tilmeldt, og derfor måtte modeshowet flyttes ud i lagerhallen. Pga. den ret lave temperatur i hallen, fik deltagerne et tæppe at sidde med, hvis de havde brug for det.

Modeshowet viste tøj til både børn og voksne, mænd og kvinder, og der var noget for enhver smag. Det bliver nemmere og nemmere at være aktiv udendørs, selvom man måske døjer lidt med kulde, for hos Land & Fritid Ringsted kan man både købe undertøj og veste med varmeelementer i.

Efter modeshowet blev der serveret lækre pindemadder, og udleveret gratis goodiebags. Derefter var det endelig tid til at shoppe. I dagens anledning var der 20% på de fleste varer.

En håndfuld af Land & Fritids leverandører var tilstede, så kunderne havde mulighed for at få en produktsnak.

/Heidi Taymyr









Flere nyhedsfilm