
Færdselsuheld, brand og tåbeligt agerende civilister
03-12-2018Nærgående, respektløse journalister og fotografer samt civilister, der gik i vejen for brandbiler og ambulancer og forsøgte at blande sig i beredskabets arbejde, gav ekstra udfordringer, da Midt- og Sydsjællands Brand & Redning samt Falck Redningskorps mandag aften blev kaldt ud til et stort ulykkessted.
Mandag aften blev Midt- og Sydsjællands Brand & Redning samt Falck Redningskorps kaldt ud til et alvorligt trafikuheld med en bil, der var landet på taget, med 4 personer om bord og en brændende bygning med bl.a. en flok unge mennesker, der var fanget i 2. sals højde og ikke kunne komme ned på grund af tæt røg.
Det var heldigvis kun en øvelse, men den slags er alvorligt nok, for det er her, at beredskabet får den nødvendige træning i at tackle de pressede situationer, der opstår, når det – i værste fald - gælder om at redde menneskers liv.
Og selvom det virker fuldstændig absurd, at nogen finder det nødvendigt og hensigtsmæssigt at stille spørgsmål og tage film og billeder lige op i ansigtet på både tilskadekomne og de beredskabsfolk, der er i gang med at udføre et vigtigt arbejde, så er det desværre ikke et helt urealistisk scenarie.
Det er heller ikke helt urealistisk, at nysgerrige civilister går i vejen for brand- og ambulancefolk og deres køretøjer. Derfor er det en vigtig del af øvelsen.
Øvelsen forløb fint, og gjorde Hverdagens Helte endnu mere skarpe på deres opgaver således, at vi andre kan sætte vores lid til, at de har alle forudsætninger for at hjælpe os, når det – populært sagt – brænder på!
/Film og foto: Henrik Larsen – Film, foto og tekst: Heidi Taymyr




















Flere nyhedsfilm

Lokale nyheder

De gode vinterferietilbud fortsætter
19-02-2019
Send klubbens piger på camp
19-02-2019
Spirituel Sundhedsmesse i weekenden
18-02-2019
Planteforum åbner 2. marts
18-02-2019
Ringsted Fotoklub har gjort sig umage
18-02-2019
Bilister og pendlere venter på politisk handling
18-02-2019
Kom til Fastelavnsfest på Ringsted Museum & Arkiv
17-02-2019
Ice for Kids - og andre barnlige sjæle
17-02-2019
Estate Ringsted tog forskud på Fastelavn
16-02-2019
Fastelavn på Ringsted Brandstation
15-02-2019Flere nyheder