www.tv-midtsjælland.dk

Cannabisolie - hvad er op og ned?

08-11-2018

Cannabis er kun for narkomaner. Cannabis er forbudt. Man bliver afhængig af Cannabis. Cannabis virker euforiserende.


Det er nogle af de fordomme, man ind imellem hører om brugen af cannabisolie. For at udbrede kendskabet til, hvad der i virkeligheden er fakta omkring cannabis, tager CBD Care4you rundt i landet og holde informationsmøder om emnet.

Onsdag den 7. november besøgte en del af CBD Care4you-teamet SKEMA i Ringsted, hvor Rikke Andersen fortalte dels om sine egne erfaringer med CBD, dels om CBD generelt.

Rikkes egne erfaringer
Rikke har slidgigt, men kan stort set ikke tåle nogen som helst form for medicin, da hun også har nervøs tyktarm.

Cannabis har været rigtig gavnlig for Rikke.

Jeg er ikke 100% smertefri” fortalte Rikke og fortsatte ”Men jeg har ikke så ondt, at jeg ikke kan komme ud af sengen, jeg har heller ikke så ondt, at jeg ikke kan køre bil eller passe mit arbejde. Det havde jeg før.

Rikke har brugt cannabis i et års tid.

Hvad er cannabis?
Cannabis er faktisk i familie med brændenælde og mynte. Det er en af verdens ældste afgrøder.

Den har været brugt som lægemiddel i mange år. Frem til 1930’erne var cannabis en del af vores smertestillende medicin. Gik man på apoteket og fik receptpligtig smertestillende medicin, så var cannabis en stor del af det smertestillende.

Da det i USA blev illegalt at bruge og dyrke cannabis, blev det også taget ud af medicinen i Danmark.

Dr. Raphael Mechoulam er cannabisforsker, og i 1964 fandt han og en gruppe andre forskere ud af, at man kan skille planten ad og dele den op i forskellige såkaldte cannabinoider. Man havde på det tidspunkt rigtig meget fokus på THC, det euforiserende stof. Man fandt også ud af, at man kan udskille noget, der hedder CBD, men det havde man i starten ikke så meget fokus på.

Der ligger rigtig mange forskningsresultater på, hvad THC kan gøre en forskel på, når man taler sygdom. Der findes knap så meget om CBD, for det gik man i gang med at forske på meget senere.

Både til mennesker og dyr
Menneskekroppen producerer selv et cannabislignende stof og i 1980’erne satte man navn på det, nemlig indocannabinoid-systemet. Men har også fundet ud af, at andre pattedyr har samme system, så mange dyr har også godt gavn af cannabis.

THC og CBD
THC er det euforiserende stof, og hvis man f.eks. ryger en joint, bliver man skæv. Det er fordi indholdet af THC er højt.

CBD har ikke en psykoaktiv effekt, så det kan man ikke blive skæv af. Uanset hvor meget CBD man indtager, kan man ikke blive skæv.

Når man indtager CBD, så går det ind og stimulerer de cannabinoider, vi selv producerer. CBD’en stimulerer også nogle af vores signalstoffer.

Der er forskning der viser, at når folk med depression eller angst, indtager CBD, så går det ind og stimulerer egenproduktionen af dopamin og serotonin, og mange kan derfor hen ad vejen nedtrappe den antidepressive medicin, de ellers har fået.

Positive bivirkninger
Når man indtager CBD, så er det således, at CBD’en faktisk er ligeglad med, hvad man tager den for. Den går ikke ind og virker et specifikt sted. Den trænger ind i vores hovedsystemer via vores celler og forsøger at finde ud af, hvor den kan gøre mest først” fortalte Rikke.

Rikke begyndte at tage CBD pga. gigtsmerterne, men det, der skete var, at hun begyndte at sove bedre, og derefter fik hun det bedre i sin mave. Først derefter begyndte CBD’en at arbejde med smerten. Og det er der mange, der oplever, når de begynder at tage CBD – smerten går ikke væk med det samme, men der sker nogle andre ting først.

Søvn er en nødvendighed for at kroppen kan restituere – for at den overhovedet kan gå ind og hele sig selv på nogen som helst måde. Hvis ikke kroppen får søvn og får lov til at hvile, så går den i en stresstilstand” sagde Rikke.

Det er de såkaldte positive bivirkninger.

De forbigående reaktioner/bivirkninger
Når man starter på CBD, skal man som udgangspunkt fortsætte med eventuel medicin, man allerede får.

Der er nogle mennesker, der får 80% glæde af cannabisolie, nogle får 50% glæde af det, nogle får 10% og nogle får ikke glæde af det. Det er meget forskelligt.

Man skal være opmærksom på, at der kan være forbigående reaktioner. Det kan f.eks. træthed, hovedpine, ondt i maven, tørhed i munden eller feber. Det er en del af en udrensningsproces. Det er fordi affaldsstofferne kommer ud” fortalte Rikke.

Når man køber olier på nettet, er det vigtigt, at der er personer bag webshoppen, man kan tale med, for der er nogle af reaktionerne, der kan være ret kraftige, og så er det rart at vide, at man kan få vejledning. Måske er man trappet for hurtigt op med dråberne og skal sætte tempoet ned.

Ikke noget mirakelmiddel
Cannabisolie er ikke et quickfix og at indtage det er ikke en garanti for, at man får det tip-top. Man kan måske opnå det, man kan kalde en bedre livskvalitet. Det er langt fra alle mennesker, der bliver 100% smertefri eller der kan skære al medicin væk.

Der ligger forskning på, at CBD olie kan have en positiv virkning på bl.a. angst, alzheimers, blodtryk, depression, gigt, kolestorol, kvalme, migræne, tarmsammentrækninger, stress, psoriasis og en lang række andre ting.

Cannabis er ikke et mirakelmiddel, men det kan for en del mennesker gå ind og ændre noget, så de får en bedre livskvalitet” understregede Rikke.

Må man køre bil
I henhold til straffeloven, så blev det pr. 1/7 2018 lovligt at købe CBD olier og salver med et indhold på op til 0,2% THC.

Hos CBD Care4you får de ofte spørgsmålet om man må køre bil, når man indtager CBD olie.

I august sidste år blev lovgivningen ændret således, at hvis man har recept på sin cannabis, så må man højst have 3 mikrogram pr. liter blod i kroppen. Har man ikke recept på det, så må man højst have 1 mikrogram pr. liter blod i kroppen.

Ud fra beregninger, som myndighederne har taget, vurderes det, at man kan indtage cirka 60 dråber om dagen, hvis det er CBD olie med THC indhold på under 0,2%. Men folk reagerer forskelligt på olien, så det er ALTID på eget ansvar. Man kan evt. købe en urintest, hvis man vil være sikker på, at man ikke har for meget i kroppen.

CBD Care4you
Alle hos CBD Care4you er brugere af cannabis i en eller anden for.

De har det sidste halvandet års tid brugt en del tid på at køre rundt i Danmark og holde informationsmøder. De har været på en del messer og har lyttet til folk og talt med folk. Der er rigtig mange mennesker, der bruger cannabis som lindring på smerter, stress, sygdomme mv.

CBD Care4you taler meget med læger, hjerneforskere, medicinalindustrien, med politikere – med stort set alle dem, der ved noget om cannabis – både godt og skidt. De læser en del om forskning på området, og så taler de med både danske og udenlandske forskere om emnet.

Du kan finde CBD Care4you på Facebook her.

/Heidi Taymyr









Flere nyhedsfilm