www.tv-midtsjælland.dk

Nyd sejlturen og spis god mad på Flakfortet

30-05-2018

Historie
Flakfortet er en kunstigt skabt ø, anlagt i 1910-1914, som led i Københavns forsvar, og har været benyttet af militæret frem til 1968. Øen er 23 meter høj og er på 30.000 m2, og rummer et omfattende bygningskompleks i 2 etager. Gange forbinder ammunitionsmagasiner, belægningsstuer, maskinhal samt en kasernebygning, der i sin tid rummede 550 mand.

Københavns Befæstning 1880-1920

   Flakfortet (Saltholm Flak Fort)
     
Flakfortet er et søfort, der i forbindelse med udbygningen af Københavns søbefæstning, blev opført 1910 til 1914 på den nordvestlige del 
af Saltholms Flak. Fortet, der ligger i den 3., og længst fremskudte del af søbefæstningen, er anlagt på en kunstig ø.
Det er verdens næststørste kunstige ø på 32.000 m2. Det er såvidt vides første gang der anvendtes sænkekasser af jernbeton
Sænkekasserne blev indledningsvis støbt på Lynettens kaj. De sidste blev støbt på Flakfortets egen kaj.

Opgaven var at dække Hollænderdybet bestående af sejlløbet mellem Flakfortet og Middelgrunds Fort. Fortet skulle ydermere beskytteFlinterenden, sejlløbet mellem Sverige og Saltholm. Flakfortet havde desuden  mulighed for at hindre nord-sydgående trafik i sundet. 

Fortet er blevet omarmeret flere gange. 
Ved opførelsen var det bevæbnet med fire 29 cm haubits M/1910, seks 21 cm kanoner M/1913 og fire 75 mm hurtig-skydende kanoner. 
Under sikringsstyrken blev fortet forstærket med en 75 mm , to 47 mm ballonkanoner og to 8 mm. rekylgeværer.
Yderligere blev opsat  fire 150 cm projektører og en en 90 cm projektør til brug mod luftfartøjer. Fortets bemanding var på 550 mand.

I 1950 blev en del af denne bevæbning erstattet med fire tunge tyske 105 mm. luftværnskanoner der formentlig blev flyttet fra stillingen i 
Hansted (Hanstholm) og seks dobbelte 40 mm luftværns-kanoner M/36 der var modtaget som Marshall-hjælp. 40 mm. kanonen var en amerikansk kopi af en 40 mm. Bofors-kanon. Herudover et mindre antal 20 mm. luftværnskanoner. 

I årene 1965-1968 indgik fortet i raketforsvaret af København med nogle HAWK-batterier inden disse blev permanent opstillet på Middel-
grundsfortet.

Flakfortet var i brug som søfort indtil 1957. 
I 1965 besluttedes det at oprette en HAWK raket-eskadrille på Middelgrundsfortet, men under de store ombygningsarbejder dette krævede, flyttede man midlertidigt til Flakfortet til 1968. Herefter blev fortet i 1975 udlejet til Københavns Sejlunion og åbnet for offentligheden. 
I denne periode blev fortet offer for omfattende hærværk. Man kunne ønske at nogle af de effekter der dengang blev fjernet, blev tilbage-
leveret så mange flere kunne få glæde af det. 

Nyere tid
1969-1975 lå fortet ubevogtet og øde hen, "Sørøverne" havde let spil. Alt hvad der kunne fjernes og sælges blev revet ud af fortet. Granitstenene på molerne blev stjålet af stenfiskere. Det gamle maskinrum blev udsat for grov hærværk og hele øen var under nedbrydning af vejr og bølger.

Med støtte fra sejlklubber, fonde, Københavns kommune og privatpersoner blev fortets forfald endelig stoppet. Molerne blev genopbygget, jord blev af private bragt til fortet og der blev plantet 3600 vilde roser.
Hvis det initiativ ikke var blevet taget, havde Flakfortet i dag, været en sandrevle.

Tag på rundvisning på øen, og hør mere om den spændende historie Flakfortet gemmer på.

Øens restaurant disker op med lækre hjemmelavede delikatesser både til frokost og aften.

Alle siddepladser er med direkte udsigt over bølgen blå, Københavns silhouet og Øresundsbroen i det fjerne. Nyd en atmosfærisk og afslappet havnestemning med lystbåde og sommergæster der kommer og går.

Frokostanretning kr. 245,- 

Restarant Flakfortets frokostanretninger er en lang række af lækkerier, kold som lun, så mon ikke der er noget for enhver smag!
 

Frokostanretninger serveres mellem kl. 11.30 - 16.00, så start gerne tideligt så der er god tid til at nyde herlighederne.

Aftenbuffet eller 3 retters menu kr. 315,- / 325,-

Aftenanretninger starter fra kl. 17.30. Buffetten byder på et lækkert udvalg af salater, diverse kød med tilbehør og ost som afrundning på det hele.

(Kaffe og kage er kun inklusiv hvis frokost/middag er booket som del af en pakkeløsning).

Alternativt lad dig servicere ved bordet med en 3 retters menu.

Så book en tid hos spar-shipping.dk og nyd sejlturen igennem københavns havn og sejl ud til flakforetet i nogle timer. Afgangen hver dag og i weekender. 









Flere nyhedsfilm