www.tv-midtsjælland.dk

Kom med veterantog til Sommerland Sjælland

14-05-2018

Tag familien med til åbningen af Sommerland Sjælland med veterantog


Hvis du har planer om at tage familien med en tur til Sommerland Sjælland, så er det måske oplagt at gøre på søndag, for der kan man få en ekstra oplevelse med. Østsjællandske Jernbaneklub fyrer op for veterantoget og kører turen frem og tilbage.

Veterantoget starter på Næstved station og kører via Ringsted, Roskilde og Holbæk, før det lander i Sommerland Sjælland. Godt 4 timer serere, kører toget retur ad samme rute. Børn fra 0-2 år kører med gratis, men ellers er prisen kr. 299,- for en tur-retur billet samt entrebillet til sommerlandet.

Der kan købes lidt mad og drikke samt bøger og merchandise ombord på toget.

Køreplan:
Udtur
Næstved 08.15
Ringsted 08.54 (ankomst 08.44)
Roskilde 10.12 (ankomst 09.27)
Holbæk 10.46 (ankomst 10.45)
Sommerland 11.54

Hjemtur
Sommerland 16.02
Holbæk 17.10 (ankomst 17.08)
Roskilde 18.26 (ankomst 17.46)
Ringsted 19.04 (ankomst 19.01)
Næstved ankomst 19.35

Lørdag kører veterantoget på strækningen København H, Høje Taastrup, Roskilde, Holbæk og Sommerland Sjælland.

For information om bestilling af billetter mv., følg med på Østsjællandske Jernbaneklubs facebookside her.

/Heidi Taymyr









Flere nyhedsfilm